Undervisning
Da jeg brænder for at give mine erfaringer og store kærlighed til dansen videre til både børn, unge og voksne, underviser jeg nu. Det er vigtigt for mig at se, hvad dans og ballet kan give af glæde og inspiration til dem, som udøver den. Balletkunsten kan foruden at være en motion og en hobby også blive en interesse for livet.
Jeg har undervist i ballet i WOODS i Holbæk og i Dancing Team i Ballerup på den danseskole, hvor hele min dansekarriere i 1971 begyndte.
Jeg står nu i spidsen for Holbæk Ballet Akademi på Stenhus Kostskole i Holbæk.